Om FØNIKS festival

Om FØNIKS festival

Fugl Føniks er en mytisk skikkelse, der genopstår af sin egen aske - prægtigere og smukkere end før.

Det samme gør kulturen - og FØNIKS festival vil hjælpe den på vej!

Ideen til FØNIKS festival er opstået under coronapandemien. Vi drømte om en festival, som en forløsning på den lange lock-down. En festival der ikke blev aflyst. Derfor har vi skabt festivalen med udgangspunkt i den aktuelle situation. 

Vi glæder os til at samle Odsherreds lokalområde, sommerhusgæster og tilfartende fra rundt om i landet til nogle fantastiske dage i fantastiske omgivelser.

Udover musik har vi særligt fokus på mad og drikke, og en stor del vil være fra lokale leverandører.

FØNIKS festivals musikprogram vil give fremadstormende danske artister en scene, hvor de kan vise alt det fremtiden har at byde på. Du kender måske allerede nogle af artisterne, hvor andre er helt nye. Vi lover dig, at du vil vil blive underholdt, overrasket og forhåbentlig gå hjem med oplevelser, du ikke regnede med at få.

Den langsigtede ambition er, at FØNIKS festival skal være en tilbagevendende festival, hvor kulturen kan få lov at folde sine vinger ud.